De Slesvigske Krige (1848-1864)
Et centralt emne inden for Danmarks Historie.
Et centralt emne inden for Danmarks Historie.
Midt i glæden over demokratiet lurede en konflikt, der ville true rigets eksistens. Spørgsmålet om hertugdømmerne Slesvig og Holsten førte til to krige. Mens den første endte med dansk sejr, endte den anden i 1864 med et katastrofalt nederlag, der formede dansk identitet i generationer.

Kilde: Dybbøl Mølle (18. april 1864) — Public Domain (Wikimedia Commons).
Da revolutionen spredte sig i 1848, krævede tysksindede i Slesvig-Holsten særskilt forfatning. Det førte til borgerkrig. Danmark vandt militært, blandt andet ved Slaget ved Fredericia og Slaget ved Isted.
Hvad var resultatet af 1. Slesvigske Krig (1848-1850)?
I 1863 underskrev den nye konge, Christian 9., en fællesforfatning for Danmark og Slesvig (Novemberforfatningen). Det stred mod internationale aftaler. Preussen og Østrig erklærede krig.
Den preussiske hær er overlegen og kan omgå Dannevirke, da sumpene er frosset til is. Hvis du bliver, risikerer hæren at blive omringet og udslettet. Hvis du trækker dig tilbage, redder du hæren, men det vil blive set som forræderi af folket og politikerne.
Den 18. april 1864 stormede preusserne Dybbøl Skanser. Det danske forsvar brød sammen.
Skriv det manglende ord eller tal i feltet nedenfor.
1848-50. Dansk sejr. Istedløven.
Danmark taber til Preussen/Østrig.
Danmark mister 40% areal (Slesvig/Holsten).
...skal indad vindes. Hedeopdyrkning.