Demokrati og Politik
Den Danske Styreform
Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.
Side 67-94 i lærematerialet
Eksamensvigtighed: Meget Vigtig
5-10 min læsning
Bogmærk kapitel
Den Danske Styreform
Hurtige Facts4 facts
Danmark har et repræsentativt demokrati med et konstitutionelt monarki. Dronningen er statsoverhoved, men regeringen styres af statsministeren og Folketinget.
Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken er statsoverhoved, mens den reelle politiske magt ligger hos Folketinget og regeringen. Grundloven fastlægger spillereglerne og beskytter borgernes rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Systemet bygger på magtens tredeling og på, at politik skabes gennem kompromis.
Vigtig Viden
Klik for at se svaret...
Centrale Begreber
Konstitutionelt monarki
Konstitutionelt monarki
Kongen/dronningen er statsoverhoved, men udøver ikke politisk magt. Regeringen står til ansvar for Folketinget.
Læs mere
Folketinget (179 medlemmer)
Folketinget (179 medlemmer)
Danmarks parlament. 175 vælges i Danmark, 2 i Grønland og 2 på Færøerne. Folketinget vedtager love og kontrollerer regeringen.
Læs mere
Valg og mandat
Valg og mandat
Valgperioden er max 4 år. Alle borgere over 18 år har stemmeret. Statsministeren kan udskrive valg før tid.
Læs mere
Kommuner og regioner
Kommuner tager sig af skoler, ældrepleje og daginstitutioner. Regioner har primært ansvar for hospitaler.
Læs mere
Kilde: Lokal illustration (danskertesten.dk).
Magtens tredeling
"Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
"
— Grundloven§ 3 (kort fortalt)
Sammenligning
Folketinget (Lovgivende)
- Vedtager love og budgetter
- Kontrollerer regeringen
- Kan stille ministre til ansvar
Regeringen (Udøvende)
- Gennemfører lovene
- Leder ministerierne
- Forhandler politik og reformer
Fælles træk
- Samarbejder om lovgivning
- Skal kunne forklare beslutninger offentligt
Hvorfor fylder kompromis så meget?
Mange lande tænker politik som en kamp om at vinde magten alene. Danmark fungerer ofte mere som et forhandlingsrum: partierne kan være uenige offentligt, men må bagefter finde en aftale, der kan overleve i Folketinget. Det skyldes både proportionalt valg, mange partier og negativ parlamentarisme. Resultatet er, at brede forlig kan binde politik i flere år, også når regeringen skifter.
Se sammenhængen
Sådan bliver en lov til
1.
Fremsættelse
Regeringen eller et folketingsmedlem fremsætter et lovforslag.
2.
1. behandling
Overordnet debat i Folketinget.
3.
Udvalgsarbejde
Eksperter høres, ændringer drøftes, og konsekvenser vurderes.
4.
2. og 3. behandling
Folketinget stemmer. Vedtages forslaget, stadfæstes det.
Udfyld det tomme felt #1
Skriv det manglende ord eller tal i feltet nedenfor.
Folketinget har medlemmer i alt.
Institutioner i praksis
Tjek din forståelse
Test din viden #1
Hvad betyder negativ parlamentarisme?
Sandt eller Falsk #2
Statsministeren kan udskrive valg før tid.
Rækkefølge #3
Sæt lovgivningsprocessen i korrekt rækkefølge.
Træk elementerne for at ændre rækkefølgen (øverst er først/tidligst).
- Fremsættelse af lovforslag
- 1. behandling
- Udvalgsarbejde
- 2. og 3. behandling
- Stadfæstelse og offentliggørelse
Forbind parrene #4
Match institution med funktion.
Klik på et element i venstre kolonne, og find det der passer i højre kolonne.
Prøv kræfter med politik
Popularitet
55% Statskasse
50% Klima/Forsvar
50%Info
Statsministerkandidaten
Vi kan danne en bred koalition, en mindretalsregering eller aftale fast støtteparti. Hvad vælger du?
Vigtige pointer til prøven
Konstitutionelt monarki
Monarken er statsoverhoved, den reelle magt ligger hos Folketing og regering.
Folketinget
179 medlemmer i alt (175 + 2 + 2).
Valgret
Alle fra 18 år har stemmeret.
1849/1953
Grundloven
Vedtaget i 1849, revideret i 1953.
Negativ parlamentarisme
Regeringen kan være i mindretal, men må ikke have et flertal imod sig.