Demokrati og Politik
Valg og Politiske Partier
Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.
Side 101-110 i lærematerialet
Eksamensvigtighed: Vigtig
5-10 min læsning
Bogmærk kapitel
Valg og Politiske Partier
Hurtige Facts3 facts
Folketingsvalg afholdes mindst hvert 4. år. Statsministeren kan udskrive valg tidligere. Der er 179 mandater at fordele.
I Danmark vælger borgerne deres repræsentanter gennem valg. Folketingsvalget afgør, hvem der sidder i Folketinget, mens kommunalvalg bestemmer lokale beslutninger. Valg bygger på et proportionalt system, så mandatfordelingen afspejler stemmerne så præcist som muligt.
Centrale Begreber
Valgret
Alle borgere over 18 år har stemmeret til Folketinget. Valgperioden er maks. 4 år.
Læs mere
Spærregrænse
Partier skal normalt opnå mindst 2% af stemmerne for at få mandater i Folketinget.
Læs mere
Mandater
Et mandat er et sæde i Folketinget. Mandater fordeles proportionalt efter stemmer.
Læs mere
Partier og blokke
Partier arbejder ofte sammen i blokke, men samarbejder kan skifte fra sag til sag.
Læs mere
Politiske partier og ideologi
Partier placeres ofte på en venstre-højre skala. Venstrefløjen vægter typisk velfærd og omfordeling, mens højrefløjen ofte prioriterer markedsløsninger og lavere skat. Skalaen er en forenkling, og partier kan flytte sig over tid.
VenstrefløjHøjrefløj
.svg){kind=small}
Ø
.svg){kind=small}
Å
F
.svg){kind=small}
A
.svg){kind=small}
B
M
.svg){kind=small}
V
C
O
Æ
I
Enhedslisten
Alternativet
SF
Socialdemokratiet
Radikale Venstre
Moderaterne
Venstre
Konservative
Dansk Folkeparti
Danmarksdemokraterne
Liberal Alliance
"Placeringen på skalaen er en forenkling. Partier kan være økonomisk til højre, men værdipolitisk mere til venstre – og omvendt.
"
— Bemærk
Se sammenhængen
Kort om partierne
Socialdemokratiet (A)
Socialdemokratiet (A)
Traditionelt fokus på velfærd, arbejdsmarked og social tryghed. Arbejder ofte med brede kompromiser.
Læs mere
SF (F)
SF (F)
Grøn omstilling og velfærd prioriteres højt. Lægger vægt på offentlig service og social lighed.
Læs mere
Enhedslisten (Ø)
Enhedslisten (Ø)
Fokus på omfordeling, velfærd og klima. Kritisk over for øget ulighed.
Læs mere
Alternativet (Å)
Alternativet (Å)
Grøn politik og bæredygtighed som kerne. Arbejder for omstilling af økonomi og forbrug.
Læs mere
Radikale Venstre (B)
Radikale Venstre (B)
Socialliberalt parti med fokus på uddannelse, internationalt samarbejde og reformer.
Læs mere
Moderaterne (M)
Moderaterne (M)
Centrumorienteret parti med vægt på samarbejde på tværs af blokke.
Læs mere
Venstre (V)
Venstre (V)
Liberal profil med fokus på erhverv, vækst og arbejdsmarked.
Læs mere
Konservative (C)
Konservative (C)
Fokus på økonomisk ansvarlighed, privat initiativ og traditionelle værdier.
Læs mere
Liberal Alliance (I)
Liberal Alliance (I)
Markedsorienteret politik med fokus på lavere skat og individuel frihed.
Læs mere
Dansk Folkeparti (O)
Dansk Folkeparti (O)
Lægger vægt på stram udlændingepolitik og beskyttelse af velfærden.
Læs mere
Danmarksdemokraterne (Æ)
Danmarksdemokraterne (Æ)
Fokus på decentralisering, lokal udvikling og landdistrikter.
Læs mere
Partier og listebogstaver
Listebogstav
På stemmesedlen har hvert parti et bogstav. Det gør det lettere at finde partiet, når du stemmer.
Læs mere
Partiprofil
Partier arbejder typisk med økonomi, klima, velfærd og værdipolitik. Forskelle kan være store, men overlap er almindelige.
Læs mere
Udfyld det tomme felt #2
Skriv det manglende ord eller tal i feltet nedenfor.
Folketinget består af mandater i alt.
Politikkens to akser
Sammenligning
Økonomisk politik
- Skat, velfærd og omfordeling
- Offentlig vs. privat ansvar
- Størrelsen på staten
Værdipolitik
- Udlændingepolitik og integration
- Lov og orden
- Kultur og identitet
Fælles træk
- Partier kan kombinere synspunkter på tværs
- Positioner ændrer sig over tid
Et parti kan være økonomisk midterorienteret, men værdipolitisk mere stramt eller omvendt. Derfor er det vigtigt at læse partiprogrammer og følge aktuelle udmeldinger.
Fra valg til regering
1.
Valg udskrives
Statsministeren udskriver valg (maks. hvert 4. år).
2.
Valgkamp
Partierne fremlægger politik, debatterer og besøger vælgere.
3.
Valgdag
Stemmer afgives og tælles op.
4.
Mandatfordeling
Mandater fordeles proportionalt efter stemmerne.
5.
Regeringsforhandling
Partierne forhandler om at danne regering.
Udfyld det tomme felt #1
Skriv det manglende ord eller tal i feltet nedenfor.
Spærregrænsen ved folketingsvalg er %.
Sammenligning: Folketingsvalg vs. Kommunalvalg
Sammenligning
Folketingsvalg
- Vælger medlemmer til Folketinget
- Maks. 4 års valgperiode
- Nationale politiske emner
Kommunalvalg
- Vælger kommunalbestyrelse
- Valg hvert 4. år på fast dato
- Lokale emner som skoler og ældrepleje
Fælles træk
- Stemmeret fra 18 år
- Proportionalt valgsystem
Roller i valgprocessen
Tjek din forståelse
Test din viden #1
Hvad betyder et proportionalt valgsystem?
Forbind parrene #2
Match listebogstav med parti.
Klik på et element i venstre kolonne, og find det der passer i højre kolonne.
Sandt eller Falsk #3
Valgperioden til Folketinget er altid præcis 4 år.
Rækkefølge #4
Sæt valgprocessen i korrekt rækkefølge.
Træk elementerne for at ændre rækkefølgen (øverst er først/tidligst).
- Valg udskrives
- Valgkamp
- Valgdag
- Mandatfordeling
- Regeringsforhandling
Forbind parrene #5
Match begreb med forklaring.
Klik på et element i venstre kolonne, og find det der passer i højre kolonne.
Prøv kræfter med politik
Popularitet
50% Statskasse
50% Klima/Forsvar
50%Info
Partiledelsen
Vi skal vælge en strategi: fokusere på få mærkesager, gå bredt ud eller angribe modstanderne. Hvad gør vi?
Vigtige pointer til prøven
Spærregrænse
2% er normalt kravet for mandater.
Proportionalt system
Mandater fordeles efter stemmeandel.
Valgret
Alle borgere over 18 år kan stemme.
Valgperiode
Maks. 4 år, men valg kan udskrives før.