Danmarks Forsvars- og Sikkerhedspolitik
Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.
Danmarks Forsvars- og Sikkerhedspolitik
Danmarks sikkerhedspolitik bygger på NATO, nationalt forsvar og internationalt samarbejde. Truslerne har ændret sig: klassiske militære konflikter findes stadig, men cyberangreb og hybridtrusler spiller en større rolle. Derfor arbejder Danmark både med militær kapacitet og beredskab.
Centrale Begreber
NATO
Forsvarsforlig
Beredskab
Cyberforsvar
Sikkerhed i dag
Sammenligning
Nationalt forsvar
- Fokus på Danmarks territorium
- Beredskab og hjemmeværn
- National prioritering
Kollektivt forsvar (NATO)
- Fælles forsvarsgaranti
- Samarbejde om øvelser og missioner
- Deling af byrder og ressourcer
Fælles træk
- Skal beskytte borgere og infrastruktur
- Kræver politiske beslutninger og budgetter
Cyberangreb i praksis
Fill in the blank #1
Type the missing word or number in the field below.
Tjek din forståelse
Test your knowledge #1
Hvad betyder NATO’s Artikel 5?
True or False #2
Cyberangreb kan være en del af moderne sikkerhedstrusler.
Match the pairs #3
Match begreb med forklaring.
Click an item in the left column and find its match in the right column.
Put in order #4
Sæt en beredskabsreaktion på et cyberangreb i korrekt rækkefølge.
Drag items to change the order (top is first/earliest).
- Opdage angrebet
- Isolere systemer
- Genskabe drift og data
- Evaluere og forbedre sikkerhed
Prøv kræfter med sikkerhedspolitik
Forsvarsministeriet
Skal vi øge den militære tilstedeværelse, satse på diplomati eller afvente?
Vigtige pointer til prøven
NATO
Danmark er medlem siden 1949.
Forsvarsforlig
Aftaler om budget og kapacitet flere år frem.
Cybertrusler
Digitale angreb er en central sikkerhedsrisiko.