Demokrati og Politik

Den Danske Styreform

Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.

Page 67-94 in the study material
Exam importance: Very important
5-10 min read
Bogmærk kapitel

Den Danske Styreform

Quick Facts4 facts

Danmark har et repræsentativt demokrati med et konstitutionelt monarki. Dronningen er statsoverhoved, men regeringen styres af statsministeren og Folketinget.

Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken er statsoverhoved, mens den reelle politiske magt ligger hos Folketinget og regeringen. Grundloven fastlægger spillereglerne og beskytter borgernes rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Systemet bygger på magtens tredeling og på, at politik skabes gennem kompromis.

Important knowledge

Click to reveal the answer...

Centrale Begreber

Konstitutionelt monarki

Konstitutionelt monarki

Kongen/dronningen er statsoverhoved, men udøver ikke politisk magt. Regeringen står til ansvar for Folketinget.
Read more
Folketinget (179 medlemmer)

Folketinget (179 medlemmer)

Danmarks parlament. 175 vælges i Danmark, 2 i Grønland og 2 på Færøerne. Folketinget vedtager love og kontrollerer regeringen.
Read more
Valg og mandat

Valg og mandat

Valgperioden er max 4 år. Alle borgere over 18 år har stemmeret. Statsministeren kan udskrive valg før tid.
Read more
Kommuner tager sig af skoler, ældrepleje og daginstitutioner. Regioner har primært ansvar for hospitaler.
Read more

Kilde: Lokal illustration (danskertesten.dk).

Magtens tredeling

"

Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.

"
Grundloven§ 3 (kort fortalt)

Sammenligning

Folketinget (Lovgivende)

  • Vedtager love og budgetter
  • Kontrollerer regeringen
  • Kan stille ministre til ansvar

Regeringen (Udøvende)

  • Gennemfører lovene
  • Leder ministerierne
  • Forhandler politik og reformer

Fælles træk

  • Samarbejder om lovgivning
  • Skal kunne forklare beslutninger offentligt

Hvorfor fylder kompromis så meget?

Mange lande tænker politik som en kamp om at vinde magten alene. Danmark fungerer ofte mere som et forhandlingsrum: partierne kan være uenige offentligt, men må bagefter finde en aftale, der kan overleve i Folketinget. Det skyldes både proportionalt valg, mange partier og negativ parlamentarisme. Resultatet er, at brede forlig kan binde politik i flere år, også når regeringen skifter.

See how it connects

Sådan bliver en lov til

1.

Fremsættelse

Regeringen eller et folketingsmedlem fremsætter et lovforslag.
2.

1. behandling

Overordnet debat i Folketinget.
3.

Udvalgsarbejde

Eksperter høres, ændringer drøftes, og konsekvenser vurderes.
4.

2. og 3. behandling

Folketinget stemmer. Vedtages forslaget, stadfæstes det.

Fill in the blank #1

Type the missing word or number in the field below.

Folketinget har medlemmer i alt.

Institutioner i praksis

Statsminister

Leder regeringen og kan udskrive valg før tid.

Minister

Leder et ministerium og har ansvar for et politikområde.

Borgmester

Leder kommunen og har ansvar for lokale opgaver.

Tjek din forståelse

Test your knowledge #1

Hvad betyder negativ parlamentarisme?

True or False #2

Statsministeren kan udskrive valg før tid.

Put in order #3

Sæt lovgivningsprocessen i korrekt rækkefølge.

Drag items to change the order (top is first/earliest).

  • Fremsættelse af lovforslag
  • 1. behandling
  • Udvalgsarbejde
  • 2. og 3. behandling
  • Stadfæstelse og offentliggørelse

Match the pairs #4

Match institution med funktion.

Click an item in the left column and find its match in the right column.

Prøv kræfter med politik

Popularity
55%
Treasury
50%
Climate/Defense
50%
Info

Statsministerkandidaten

Vi kan danne en bred koalition, en mindretalsregering eller aftale fast støtteparti. Hvad vælger du?

Vigtige pointer til prøven

Konstitutionelt monarki

Monarken er statsoverhoved, den reelle magt ligger hos Folketing og regering.

Folketinget

179 medlemmer i alt (175 + 2 + 2).

Valgret

Alle fra 18 år har stemmeret.

1849/1953

Grundloven

Vedtaget i 1849, revideret i 1953.

Negativ parlamentarisme

Regeringen kan være i mindretal, men må ikke have et flertal imod sig.

Test your knowledge

Ready to test your knowledge of Den Danske Styreform?

Take a quick quiz to see if you understood the key points from this chapter.