Demokrati og Politik
Den Danske Styreform
Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.
Page 67-94 in the study material
Exam importance: Very important
5-10 min read
Bogmærk kapitel
Den Danske Styreform
Quick Facts4 facts
Danmark har et repræsentativt demokrati med et konstitutionelt monarki. Dronningen er statsoverhoved, men regeringen styres af statsministeren og Folketinget.
Danmark er et konstitutionelt monarki. Det betyder, at monarken er statsoverhoved, mens den reelle politiske magt ligger hos Folketinget og regeringen. Grundloven fastlægger spillereglerne og beskytter borgernes rettigheder som ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. Systemet bygger på magtens tredeling og på, at politik skabes gennem kompromis.
Important knowledge
Click to reveal the answer...
Centrale Begreber
Konstitutionelt monarki
Konstitutionelt monarki
Kongen/dronningen er statsoverhoved, men udøver ikke politisk magt. Regeringen står til ansvar for Folketinget.
Read more
Folketinget (179 medlemmer)
Folketinget (179 medlemmer)
Danmarks parlament. 175 vælges i Danmark, 2 i Grønland og 2 på Færøerne. Folketinget vedtager love og kontrollerer regeringen.
Read more
Valg og mandat
Valg og mandat
Valgperioden er max 4 år. Alle borgere over 18 år har stemmeret. Statsministeren kan udskrive valg før tid.
Read more
Kommuner og regioner
Kommuner tager sig af skoler, ældrepleje og daginstitutioner. Regioner har primært ansvar for hospitaler.
Read more
Kilde: Lokal illustration (danskertesten.dk).
Magtens tredeling
"Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.
"
— Grundloven§ 3 (kort fortalt)
Sammenligning
Folketinget (Lovgivende)
- Vedtager love og budgetter
- Kontrollerer regeringen
- Kan stille ministre til ansvar
Regeringen (Udøvende)
- Gennemfører lovene
- Leder ministerierne
- Forhandler politik og reformer
Fælles træk
- Samarbejder om lovgivning
- Skal kunne forklare beslutninger offentligt
Hvorfor fylder kompromis så meget?
Mange lande tænker politik som en kamp om at vinde magten alene. Danmark fungerer ofte mere som et forhandlingsrum: partierne kan være uenige offentligt, men må bagefter finde en aftale, der kan overleve i Folketinget. Det skyldes både proportionalt valg, mange partier og negativ parlamentarisme. Resultatet er, at brede forlig kan binde politik i flere år, også når regeringen skifter.
See how it connects
Sådan bliver en lov til
1.
Fremsættelse
Regeringen eller et folketingsmedlem fremsætter et lovforslag.
2.
1. behandling
Overordnet debat i Folketinget.
3.
Udvalgsarbejde
Eksperter høres, ændringer drøftes, og konsekvenser vurderes.
4.
2. og 3. behandling
Folketinget stemmer. Vedtages forslaget, stadfæstes det.
Fill in the blank #1
Type the missing word or number in the field below.
Folketinget har medlemmer i alt.
Institutioner i praksis
Tjek din forståelse
Test your knowledge #1
Hvad betyder negativ parlamentarisme?
True or False #2
Statsministeren kan udskrive valg før tid.
Put in order #3
Sæt lovgivningsprocessen i korrekt rækkefølge.
Drag items to change the order (top is first/earliest).
- Fremsættelse af lovforslag
- 1. behandling
- Udvalgsarbejde
- 2. og 3. behandling
- Stadfæstelse og offentliggørelse
Match the pairs #4
Match institution med funktion.
Click an item in the left column and find its match in the right column.
Prøv kræfter med politik
Popularity
55% Treasury
50% Climate/Defense
50%Info
Statsministerkandidaten
Vi kan danne en bred koalition, en mindretalsregering eller aftale fast støtteparti. Hvad vælger du?
Vigtige pointer til prøven
Konstitutionelt monarki
Monarken er statsoverhoved, den reelle magt ligger hos Folketing og regering.
Folketinget
179 medlemmer i alt (175 + 2 + 2).
Valgret
Alle fra 18 år har stemmeret.
1849/1953
Grundloven
Vedtaget i 1849, revideret i 1953.
Negativ parlamentarisme
Regeringen kan være i mindretal, men må ikke have et flertal imod sig.