Danmarks Historie
Oplysningstid og Vejen til Demokrati (ca. 1700-1849)
Et centralt emne inden for Danmarks Historie.
Side 19-22 i lærematerialet
Eksamensvigtighed: Meget Vigtig
5-10 min læsning
Bogmærk kapitel
Oplysningstid og Vejen til Demokrati (ca. 1700–1849)
1700-tallet var oplysningstidens århundrede. Nye idéer om fornuft, frihed og lighed spredte sig i Europa. I Danmark førte disse tanker til store reformer: stavnsbåndet blev ophævet, og bønderne fik personlig frihed. Perioden sluttede dramatisk med indførelsen af Danmarks første frie forfatning, Grundloven, i 1849.
Centrale Begreber
Stavnsbåndet (1733-1788)
En lov der bandt bønder til godset. Ophævelsen i 1788 (Frihedsstøtten) er symbolet på bøndernes frigørelse.
Læs mere
Struensee
Tysk livlæge der reelt styrede Danmark 1770–72. Indførte trykkefrihed og mange reformer, før han blev henrettet.
Læs mere
Englandskrigene
Danmark blev inddraget i Napoleonskrigene. Førte til Slaget på Reden (1801), Københavns Bombardement (1807) og statens bankerot (1813).
Læs mere
Grundloven 1849
Grundloven 1849
Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Enevælden blev afskaffet og demokratiet født.
Læs mere
Kilde: Den Grundlovgivende Rigsforsamling — Constantin Hansen, Public Domain (Wikimedia Commons). Dannebrog — Photo by Per Palmkvist Knudsen (2006), CC0 Public Domain (Wikimedia Commons). Valgretstoget (1915) — Public Domain (Wikimedia Commons). Amalienborg Palace — CC BY-SA 3.0 (Wikimedia Commons). Christiansborg Palace (Aerial View) — Bjoertvedt, CC BY-SA 3.0 (Wikimedia Commons).
Reformer og Krig
Fra Oplysning til Bankerot
Perioden 1700-1800 bød på store fremskridt men sluttede med katastrofe. Landboreformerne gav bønderne frihed, men udenrigspolitisk gik det galt. Danmark forsøgte at være neutral men endte i krig med England.
1788
Stavnsbåndet ophæves
Starten på de store landboreformer.
1801
Slaget på Reden
Lord Nelson angriber den danske flåde i København.
1807
Københavns Bombardement
Verdens første terrorbombardement af en by. Danmark mister flåden.
1813
Statsbankerotten
Staten går bankerot efter dyre krige.
1814
Tabet af Norge
Danmark må afstå Norge til Sverige ved freden i Kiel.
Test din viden #1
Hvilken begivenhed i 1814 ændrede Danmarkskortet markant?
Guldalderen
Kulturel Blomstring midt i Krisen
Selvom Danmark var fattigt efter krigene, blomstrede kulturen. Perioden ca. 1800-1850 kaldes for Guldalderen.
.jpg){kind=link}
Vejen til Folkestyret
Grundloven 1849
Inspireret af revolutioner i Europa og et voksende nationalt borgerskab, krævede folket en fri forfatning. Kong Frederik 7. gav efter og afskaffede enevælden.
"Kongen har ingen anden vilje end folkets.
"
— Frederik 7.til folketoget 1848
Udfyld det tomme felt #1
Skriv det manglende ord eller tal i feltet nedenfor.
Danmarks første grundlov blev underskrevet den .
Sammenligning
Enevælde (før 1849)
- Kongen bestemte alt
- Kongeloven af 1665 var grundlag
- Ingen ytringsfrihed (censur)
- Folket var undersåtter
Demokrati (efter 1849)
- Magten delt (Konge/Folketing/Domstole)
- Grundloven sikrede rettigheder
- Ytrings-, trykke- og forsamlingsfrihed
- Folket blev borgere
Fælles træk
- Kongen var stadig statsoverhoved
- Danmark var et monarki
Se sammenhængen
Vigtige pointer til prøven
1788
Stavnsbåndet
Ophævet 1788 - landboreformer.
1814
1814
Danmark mister Norge.
1820
H.C. Ørsted
Opdagede elektromagnetismen 1820.
1849
Grundloven
Underskrevet 5. juni 1849.
Frederik 7.
Gav folket Grundloven ('Giverkongen').