Demokrati og Politik
Valgmekanik: D'Hondt, Spærregrænse og Partilister
Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.
Page 101-110 in the study material
Exam importance: Important
5-10 min read
Bogmærk kapitel
Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.
2% af de gyldige stemmer på landsplan. Partier under grænsen får normalt ingen tillægsmandater — medmindre de vinder kredsmandater i mindst to landsdele.
Danmark har et proportionalt valgsystem: mandater fordeles i forhold til stemmetal. Det skaber mange partier, mindretalsregeringer og behov for forhandling. I dette kapitel dykker vi ned i d'Hondt-metoden, spærregrænsen, kreds- og tillægsmandater samt personlige stemmer.
Folketinget har 179 mandater. 175 vælges i Danmark, 2 i Grønland og 2 på Færøerne. I Danmark fordeles 135 kredsmandater inden for 10 storkredse, mens 40 tillægsmandater sikrer, at den nationale mandatfordeling afspejler stemmeprocenterne på landsplan.
D'Hondt er den metode, der bruges til at fordele kredsmandater inden for en storkreds. Partiets stemmetal divideres med 1, 2, 3 osv. De højeste kvotienter på tværs af partierne vinder mandaterne — ét ad gangen.
Click to reveal the answer...
Et parti skal normalt opnå mindst 2% af de gyldige stemmer på landsplan for at komme i Folketinget via tillægsmandaterne. Det holder ekstremt små partier ude, men er stadig lavt nok til, at Danmark har mange partier.
Hvor høj er spærregrænsen til Folketinget?
Hvor mange tillægsmandater er der i Folketinget?
D'Hondt-metoden bruges til at fordele kredsmandater inden for storkredse.
Type the missing word or number in the field below.
Normalt krav for tillægsmandater på landsplan.
Fordeler kredsmandater i de 10 storkredse.
135 kreds + 40 tillæg + 4 nordatlantiske.
Kan rykke en kandidat frem på partilisten.
Sikrer proportionalitet på landsplan.