Danmarks Historie

Oplysningstid og Vejen til Demokrati (ca. 1700-1849)

Et centralt emne inden for Danmarks Historie.

Page 19-22 in the study material
Exam importance: Very important
5-10 min read
Bogmærk kapitel

Oplysningstid og Vejen til Demokrati (ca. 1700–1849)

1700-tallet var oplysningstidens århundrede. Nye idéer om fornuft, frihed og lighed spredte sig i Europa. I Danmark førte disse tanker til store reformer: stavnsbåndet blev ophævet, og bønderne fik personlig frihed. Perioden sluttede dramatisk med indførelsen af Danmarks første frie forfatning, Grundloven, i 1849.

Centrale Begreber

En lov der bandt bønder til godset. Ophævelsen i 1788 (Frihedsstøtten) er symbolet på bøndernes frigørelse.
Read more
Tysk livlæge der reelt styrede Danmark 1770–72. Indførte trykkefrihed og mange reformer, før han blev henrettet.
Read more
Danmark blev inddraget i Napoleonskrigene. Førte til Slaget på Reden (1801), Københavns Bombardement (1807) og statens bankerot (1813).
Read more
Grundloven 1849

Grundloven 1849

Den 5. juni 1849 underskrev Frederik 7. Danmarks første grundlov. Enevælden blev afskaffet og demokratiet født.
Read more

Kilde: Den Grundlovgivende Rigsforsamling — Constantin Hansen, Public Domain (Wikimedia Commons). Dannebrog — Photo by Per Palmkvist Knudsen (2006), CC0 Public Domain (Wikimedia Commons). Valgretstoget (1915) — Public Domain (Wikimedia Commons). Amalienborg Palace — CC BY-SA 3.0 (Wikimedia Commons). Christiansborg Palace (Aerial View) — Bjoertvedt, CC BY-SA 3.0 (Wikimedia Commons).

Reformer og Krig

Fra Oplysning til Bankerot

Perioden 1700-1800 bød på store fremskridt men sluttede med katastrofe. Landboreformerne gav bønderne frihed, men udenrigspolitisk gik det galt. Danmark forsøgte at være neutral men endte i krig med England.

1788

Stavnsbåndet ophæves

Starten på de store landboreformer.
1801

Slaget på Reden

Lord Nelson angriber den danske flåde i København.
1807

Københavns Bombardement

Verdens første terrorbombardement af en by. Danmark mister flåden.
1813

Statsbankerotten

Staten går bankerot efter dyre krige.
1814

Tabet af Norge

Danmark må afstå Norge til Sverige ved freden i Kiel.

Test your knowledge #1

Hvilken begivenhed i 1814 ændrede Danmarkskortet markant?

Guldalderen

Kulturel Blomstring midt i Krisen

Selvom Danmark var fattigt efter krigene, blomstrede kulturen. Perioden ca. 1800-1850 kaldes for Guldalderen.

H.C. Andersen

Verdensberømt eventyrdigter (Den lille Havfrue, Den grimme Ælling).

bolt

H.C. Ørsted

Fysiker der opdagede elektromagnetismen i 1820. Grundlagde DTU.

church

N.F.S. Grundtvig

Digter og præst. 'Højskolernes fader'. Mente folket skulle oplyses for at kunne deltage i demokratiet.

Vejen til Folkestyret

Grundloven 1849

Inspireret af revolutioner i Europa og et voksende nationalt borgerskab, krævede folket en fri forfatning. Kong Frederik 7. gav efter og afskaffede enevælden.

"

Kongen har ingen anden vilje end folkets.

"
Frederik 7.til folketoget 1848

Fill in the blank #1

Type the missing word or number in the field below.

Danmarks første grundlov blev underskrevet den .

Sammenligning

Enevælde (før 1849)

Enevælde (før 1849)

  • Kongen bestemte alt
  • Kongeloven af 1665 var grundlag
  • Ingen ytringsfrihed (censur)
  • Folket var undersåtter
Demokrati (efter 1849)

Demokrati (efter 1849)

  • Magten delt (Konge/Folketing/Domstole)
  • Grundloven sikrede rettigheder
  • Ytrings-, trykke- og forsamlingsfrihed
  • Folket blev borgere

Fælles træk

  • Kongen var stadig statsoverhoved
  • Danmark var et monarki

See how it connects

Vigtige pointer til prøven

1788

Stavnsbåndet

Ophævet 1788 - landboreformer.

1814

1814

Danmark mister Norge.

1820

H.C. Ørsted

Opdagede elektromagnetismen 1820.

1849

Grundloven

Underskrevet 5. juni 1849.

Frederik 7.

Gav folket Grundloven ('Giverkongen').

Test your knowledge

Ready to test your knowledge of Oplysningstid og Vejen til Demokrati (ca. 1700-1849)?

Take a quick quiz to see if you understood the key points from this chapter.