Demokrati og Politik

Valgmekanik: D'Hondt, Spærregrænse og Partilister

Et centralt emne inden for Demokrati og Politik.

Page 101-110 in the study material
Exam importance: Important
5-10 min read
Bogmærk kapitel

Valgmekanik: D'Hondt, Spærregrænse og Partilister

Quick Facts3 facts

2% af de gyldige stemmer på landsplan. Partier under grænsen får normalt ingen tillægsmandater — medmindre de vinder kredsmandater i mindst to landsdele.

Danmark har et proportionalt valgsystem: mandater fordeles i forhold til stemmetal. Det skaber mange partier, mindretalsregeringer og behov for forhandling. I dette kapitel dykker vi ned i d'Hondt-metoden, spærregrænsen, kreds- og tillægsmandater samt personlige stemmer.

Siden 1909 har intet parti haft flertal alene i Folketinget. Det proportionale system og den lave spærregrænse gør koalitioner og støtteaftaler til normen.

Proportionalitet og 179 mandater

Folketinget har 179 mandater. 175 vælges i Danmark, 2 i Grønland og 2 på Færøerne. I Danmark fordeles 135 kredsmandater inden for 10 storkredse, mens 40 tillægsmandater sikrer, at den nationale mandatfordeling afspejler stemmeprocenterne på landsplan.

Fordeles i de 10 storkredse med d'Hondt-metoden ud fra stemmerne i kredsen.
Read more
Fordeles nationalt for at rette skævheder fra kredsmandaterne og sikre proportionalitet.
Read more
Danmark er inddelt i ti valgkredse, hvor partierne opstiller kandidatlister.
Read more
Grønland og Færøerne vælger hver to medlemmer til Folketinget.
Read more

D'Hondt-metoden

D'Hondt er den metode, der bruges til at fordele kredsmandater inden for en storkreds. Partiets stemmetal divideres med 1, 2, 3 osv. De højeste kvotienter på tværs af partierne vinder mandaterne — ét ad gangen.

Important knowledge

Click to reveal the answer...

Kredsmandater

Lokale mandater inden for storkredsen. Fordeles med d'Hondt ud fra stemmerne i kredsen.

Tillægsmandater

Nationale 'korrektionsmandater', der sikrer at partiernes andel af mandater matcher stemmeandelen på landsplan.


Spærregrænse på 2%

Et parti skal normalt opnå mindst 2% af de gyldige stemmer på landsplan for at komme i Folketinget via tillægsmandaterne. Det holder ekstremt små partier ude, men er stadig lavt nok til, at Danmark har mange partier.

Sammenligning

Normal vej: 2%

  • Mindst 2% af stemmerne på landsplan
  • Adgang til tillægsmandater
  • Den mest almindelige vej ind i Folketinget

Alternativ adgang

  • Vinde mindst ét kredsmandat i mindst to landsdele
  • Kan omgå 2%-grænsen
  • Sjældnere, men muligt for regionale stærke partier

Fælles træk

  • Begge veje kan give plads i Folketinget
  • Formålet er proportionalitet med en klar nedre grænse

Partilister og personlige stemmer

Du stemmer på partiet uden at vælge kandidat. Kandidaternes rækkefølge følger partiets nominering.
Read more
Du stemmer på en konkret kandidat. Mange personlige stemmer kan rykke kandidaten frem på listen.
Read more
Hvert parti opstiller en liste af kandidater i hver storkreds.
Read more
Det proportionale system gør mindretalsregeringer til normen — de regerer med parlamentarisk støtte.
Read more

See how it connects


Tjek din forståelse

Test your knowledge #1

Hvor høj er spærregrænsen til Folketinget?

Test your knowledge #2

Hvor mange tillægsmandater er der i Folketinget?

True or False #3

D'Hondt-metoden bruges til at fordele kredsmandater inden for storkredse.

Fill in the blank #1

Type the missing word or number in the field below.

En stemme på et parti uden at vælge kandidat kaldes en .

Vigtige pointer til prøven

Spærregrænse 2%

Normalt krav for tillægsmandater på landsplan.

D'Hondt

Fordeler kredsmandater i de 10 storkredse.

179 mandater

135 kreds + 40 tillæg + 4 nordatlantiske.

Personlig stemme

Kan rykke en kandidat frem på partilisten.

Tillægsmandater

Sikrer proportionalitet på landsplan.

Test your knowledge

Ready to test your knowledge of Valgmekanik: D'Hondt, Spærregrænse og Partilister?

Take a quick quiz to see if you understood the key points from this chapter.